Bagværk

Nem og lækker mælkesnittekage – hjemmelavet

Idéen til en mælkesnitte kage, som sig faktisk da min kæreste og jeg var i Tyskland – der fandt han nemlig en kæmpe pakke mælkesnitter, og spiste dem alle på vej hjem. (Bon appetit)
Der tænkte jeg, at man måtte da kunne lave noget selv, som lænede sig op af disse lækre børnevenlige lækkerheder, vi voksne nok heller aldrig bliver trætte af!
Derfor hoppede jeg i går i køkkenet og eksperimenterede. Jeg ledte ellers på nettet efter opskrifter, men synes ikke at jeg fandt nogen, hvor cremen både var fyldt med honning, mælkesmag og det syrlige fra citronen. Såååå … derfor måtte jeg jo prøve mig af selv!

Kombinationen af den lækre kage og cremen, blev virkelig god.
Og kommer man lige kagen et smut i køleskabet inden man servere den, så minder den pænt meget om barndommens glæder.

Ingredienser:
Bunden:
150 g hvedemel
3 æg
150 g smør
50 g brun farin
100 g alm. sukker (hvis du ikke har brun farin, så bare brug 150 g sukker)
3 spsk. kærnemælk eller alm. mælk
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakaopulver

Cremen:
200 g flødeost (ikke light)
2 spsk. flydende honning
2 spsk. vaniljesukker
2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde:
1) Rør smøret, sukkeret og den brune farin blødt.
2) Kom æggene i et ad gangen, og tilsæt kakaopulver, bagepulver, hvedemel og mælk.
Rør det hele godt rundt.
3) Hæld dejen i en bagepapir belagt bradepande (ca. 30 x 40 cm).
4) Fordel dejen ud med en dejskraber. Bag dejen i 10 minutter ved 200 grader (luftovn).
5) Imens dejen bages, blandes cremen sammen. Alle ingredienserne kommes i en skål, og piskes sammen. Smag til med lidt ekstra vaniljesukker, hvis du synes den mangler smag.
Kom cremen i køleskabet.
6) Vend den færdigebagte dej ud på sukkerdrysset papir, og lad den afkøle.
7) Skær dejen i to lige store dele, og kom cremen på den ene halvdel. Kom den anden halvdel over.
8) Skær kagen ud i mindre stykker, og lad den eventuelt stå i køleskabet en times tid inden servering.
(Så bliver den lidt ekstra køl  og mælkesnitte-agtig)

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Helle 27. juli 2017 at 16:27

    Kan man bruge vand i stedet for mælk? 😀

  • Skriv en kommentar